Så fik jeg den endelig; en Mountain Reed Buck, som jeg har været på jagt efter, siden jeg første gang kom til Marrick i 2008. Og jeg har jaget den igen i 2010. Og 2011, 2013 og 2015…
For mig har en Mountain Reed Buck altid været et fantastisk trofæ, fordi dyret er helt utrolig sky og meget opmærksom på de mindste bevægelser. Jeg har ofte haft dem i kikkerten, men altid på alt for lang afstand.
Så endelig på en flot og solrig morgen i marts klokken ca. 06:15 så vi første gang en mindre flok Mountain Reed Buck. Vi fulgte efter dem, men havde store problemer, fordi vinden hele tiden skiftede inde mellem de små, stenede bakker.
Efter en god halv time skete der noget uventet: Den ene buk kom direkte mod os, og så gjaldt det om at være fuldstændigt stille – knapt trække vejret – men det gik jo, som det plejer: Vi blev opdaget, og den stak af. Men den løb blot ca. 100 meter og stillede sig med siden til. Det var den perfekte chance, som jeg ikke kunne lade gå mig forbi.
Efter rigtig mange forsøg lykkedes det endelig! Et plus var, at det var den næststørste Mountain Reed Buck, der nogensinde er nedlagt på Marrick Safari, så det udløste en flot guldmedalje. Jeg er Ben, stalkeren, meget taknemmelig for den store indsats; en opgave, jeg aldrig selv ville kunne have løst.
Så nu venter nye jagtoplevelser på Marrick Safari allerede i februar 2020, hvilket jeg glæder mig helt vildt til.
Tonny Haxgart