The Big Hole er en af de helt store turistattraktioner i Kimberley. I perioden 1871 til 1914 blev her udgravet diamanter og op imod 50.000 minearbejdere  udgravede det store hul, som  er ca. 240 meter dybt og 460 meter bredt. Der er i alt udgravet ca. 2.700 kg. diamanter, som i alt svarer til 14.504.000 karat og for at få dette antal kilo og karat, har det været nødvendigt at flytte i alt 22.500.000 tons jord og klippe.

Ud over det store hul, så er hele den gamle by bragt tilbage til tiden omkring udgravningen, hvilket betyder, at man kan se husene som minearbejderne boede i, smedjen, banken, værtshuset/saloonen, kirken og meget mere.

Der er også gode muligheder for at se, føle og selvfølgelig  købe de rigtige diamanter i en af de forretninger som ligger i den gamle by. Er man  interesseret i diamanter, så er prisen her ca. 50% af hvad prisen er  i Danmark. (husk at du er forpligtet til at oplyse i den danske told hvis du har købt diamanter til en værdi der overstiger kr. 3.500,-)

Så lav en aftale med Trevor om at besøge den gamle by, diamanthandlerne og ikke mindst The Big Hole.